Indiskmad har en særlig plads i indiengruppens hjerter, og er blevet en fast tradition på vores årlige møde på Fyn, den sidste weekend i septemeber. Det sætter stemningen, og bringer os på et split sekund tilbage til det hjertevarme WWTC.
De fleste tidligere volontører har været så heldige at stift bekendsskab med Sister Chellakanis madlavning, og alle er enige om, at hvor end vi ellers har være i Indien, har vi aldrig fået bedre indiskmad!
Nogle volontører har fået undervisning af Sister Chellakani i Indiskmadlavning, og udover en introduktion til de grundlæggende krydderier i indiskmad - ingefær, hvidløg og chili - har hun videregivet en passion for madlavning generelt, og et mod på en mere legende og eksperimenterende tilgang, som i indiskmadlavning må betragtes som det aller vigtigste element.
Med disse ord, ønsker vi her at videregive nogle af vores yndlingsretter, som lavet 'hjemme' i Nagalapuram.
- Og sidst men ikke mindst, husk at bruge højre hånd :)